En pige med pigsko

 

pigen med pigsko

En pige med pigsko af Mette Vedsø og Anna Jacobina Jacobsen. Jensen & Dalgaard 2017

Der var engang en pige, som elskede pigesko. De tunge, de mutte, de sjove, de vilde og dem med pels fra Paris. Tyve par havde hun, men hun havde ingen pigsko.

Sådan indleder Mette Vedsø fortællingen om pigen med de mange sko. Hun har både mutte og triste sko -dem som er helt blege og trætte som en bihulebetændelse. De sko bor hos mor. Hos far står de sjov og vilde sko -dem med hæsblæsende tempo og højhælede venner. Mellem mor og far står træet, der dufter af god tid og fine drømme. Her sætter pigen sig, når de vilde sko hos far er ved at knække hende, og de triste sko hos mor bare ikke får det bedre, uanset hvor meget hun forsøger hjælpe dem. Pigen ønsker, at hun kunne blive som træet -der hverken er trist eller vild, og hun begynder at drømme om pigsko. Men de voksne -som har travlt med sig selv, og som ikke helt har tid til at lytte, misforstår og giver hende endnu et par pigesko. Da pigen endelig får sine pigsko, pakker hun de triste og de vilde sko, og tager dem med ud til træet. Her står hun nu med alle sine sko og de nye pigsko. Piggene borer sig ned i jorden og slår rod hos træet, og pigen står fast. Selvom mor og far hiver og slider i hende fra hver sin side, er hun ikke til at rokke. Og sådan kan det nogle gange gå -nogle gange må der pigge til, for at få de voksne til at forstå.

Mette Vedsø kan noget ganske særligt med det danske sprog. Hun får sproget til at synge fint og poetisk, og det udtryk slynges elegant sammen med Anna Jacobina Jacobsens fantastiske illustrationer. Når pigen er lille og føler sig klemt, lader Anna Jacobina hendes store udtryksfulde øjne fortælle hele historien. Og når hun er beslutsom og viljefast, får hendes styrke maksimal plads. Stregen er drømmende og smuk og er med til at fortælle en historie, som mange børn kender på en elegant og raffineret måde. Glæd jer til at opleve en pige i pigsko og med en styrke ala Pippi.

Kh. Lisa og Maria Louise

Når man først har sagt ja

når man først

Når man først har sagt ja af Kenneth Oppel. Høst og Søn 2016. Højtlæsning fra 9-10 år og selvlæsning fra 12 år. 

Nogle gange er det ikke meningen at vi skal være som vi er. Det er ikke sundt for os. Og andre mennesker bryder sig ikke om det. Så er man nødt til at forandre sig. Man er nødt til at gøre sig umage og tage dybe indåndinger og måske på et tidspunkt tage piller og lære tricks så man kan lade som om man er mere ligesom andre mennesker.  Læs videre

Hvem vil ikke gerne være helt -altså SUPERHELT!

Svendman

Svendman af Kim Fupz Aakeson og Rasmus Bregnhøj. Carlsen 2016

“Åh hvor du dog ligner din far,” sagde Mor så. Nu er det sikkert meget sympatisk i nogle familier at ligne sin far, men Svends far skulle skamme sig. Dengang Svend var en lille snothas med blenumse, stak den far simpelthen af med en dullet damefrisør, og hverken damefrisører eller Svends far havde været særlig populære siden da.  Læs videre

Noget om venskab og heste

Stine stikker af hjemmefra, og hun ved ikke helt, hvor hun er på vej hen. Indtil hun møder en hest, der med sin bløde mule og varme prusten får hendes hjerte til at hoppe og danse. “Jeg elsker dig hest!” er en skøn bog om, hvor vigtige venskaber er og også om, at det godt kan være lidt svært, det der med at få en ven. Billedbogen igennem følger vi Stines længsel efter hesten, hendes skuffelse, når den ikke læser, men bare tygger på det vennebrev, som hun skriver til den, og den forløsende glæde, når det måske alligevel efter en del strabadser lykkes med det hele til sidst.

Zenia Johnsens sprog er simpelthen så dejligt, og selvom det er ligetil og uden lange beskrivelser, er de ord og vendiger, som hun hun bruger, helt præcise, så vi som læsere er fuldstændig med på, hvordan det fx føles at være Stine.

Den står med ryggen til, men så vender den sig om og laver den der høje, varme lyd igen. “Som et åndebøf,” tænker Stine og hører lyden med sit hjerte.

Illustrationerne passer perfekt til Johnsens varme, underfundige fortælling, og Stine Spedsbjergs særlige streg giver netop underfundigheden og den lidt underspillede humor en ekstra tand på billedsiden. De er i det hele taget et ret godt makkerpar i ord og billeder, forfatter og illustrator. Der er så mange dejlige sætninger at studse over og en masse billeder at gå på opdagelse i, også billeder, som faktisk fortæller lidt mere end teksten. Og så er den også sjov for de voksne, og det gør jo ikke noget, når der skal læses højt.

Vi elsker “Jeg elsker dig hest!”.

Kh. Maria Louise og Lisa

 

 

 

En rigtig skat!

Tonni

Tonni 2 Ton af Adam O. Forlaget Fahrenheit 2016 fra 5 år og op – også til voksne der gerne vil huske, hvordan det er at være barn.

I april udkom Adam O’s dejlig billedbog Tonni 2 Ton, der handler om det voksne nogle gange glemmer, men som børnene heldigvis husker -nemlig at livet bliver lidt sjovere og meget mere magisk, hvis vi bruger fantasien. Læs videre

Et NYT eventyr skal der til!

Muledrengen

Muledrengen af Øyvind Torseter. Høst og Søn 2016. Fra 5 år -hvis man godt kan klare klamme trolde;)

Der er forår i luften og det kan mærkes langt ind i børn- og ungdomslitteraturen, da den ene fantastiske udgivelse efter den anden udgives i denne tid. En af dem er Muledrengen, der udover at være en super smuk og indbydende bog  også er godt eventyr, der både har noget til barnet og den voksne.

Muledrengen er skrevet og illustreret af norske Øyvind Torseter, der bl.a. har været med at at skabe de  imponerende, søde og sjove billedbøger om søskendeparret Ine og Hasse.  I Muledrengen møder vi en ung pris med et udseende ala en slank og atletisk mummietrold, der trodser sin fars formaninger og drager ud i verden for at befri sine seks brødre. På en rejse ud for at finde kærligheden, er brødrene uheldigvis også stødt på en ond og hjerteløs trold, der har forvandlet dem og deres prinsesser til sten. Nu vil Muledrengen have brøderne hjem igen og med sig på sin ekspedition, har han en nervøs krikke med en underlig gangart, der hellere ser, at de vender næsen hjem igen -og det i en vis fart. Den talende hest, der har en vis lighed med Lucky Lukes Jolly Jumper, synes det er fuldstændigt meningsløst, at de skal risikerer liv og lemmer for en flok brødre, der vel selv kan finde hjem igen. Men Muledrengen har heltemod for dem begge, så redningsaktionen fortsætter trods hestens brok.

På sin vej til til trolden finder Muledrengen og hesten en saxofon, som hesten betvivler kan ligge i Muledrengens rygsæk, da der er en del ragelse i forvejen. Den opmærksomme læser må foranlediges til at gives hesten ret, efter at have studeret Muledrengens medbragte proviant på titelbladet inden i bogen. Udover fundet af saxofonen, som skal vise sig at blive den rene lykkeamulet, møder de også de en elefant, der er kommet i en forfærdelig knibe, da den har fået sin snabel i klemme i en træstub og en ulv, der er uhyggeligt sulten. Muledrengen hjælper både ulv og elefant, som gerne gengælder en tjeneste. Ulven fortæller Muledrengen, hvor trolden bor, og at han skal knuse troldens hjerte for at befri sine brødre. På den instruks rider Muledrengen og hesten videre og kommer til fjeldet, hvor Muledrengen må fortsætte på egen hånd , da hesten foretrækker at blive tilbage og holde vagt.

Da Muledrengen når frem til troldens hule møder han en laber prinsesse, der indvilliger i at hjælpe ham videre. Troldens hjerte skal dog vise sig at blive lidt af en opgave at få fat i, og Muledrengen og prisessen må forsøge at narre trolden flere gange, før det lykkes dem. Ja, så blev slutningen helt urimeligt afsløret, men det gør intet,  da denne smukke bog skal opleves på egen hånd. Muledrengen er et moderne eventyr, der på raffineret vis tager den gamle eventyrgenren og det norske eventyr Trolden uden hjerte et helt nyt sted hen. Her får man et eventyr pakket ind i en tegnserie og krydret med en god portion humor. Humoren leveres bl.a. i Muledrengens samtaler med den lækre prinsesse, der venter ham inde i troldens hule og de uventede anordninger, som trolden har i sin hule. Her er både en elevator, og en enorm ottearmet blæksprutte, der heldigvis er vild med at spille jazz. Illustrationerne er en lækkerbisken i sig selv. Her er igen humor men også uhygge i form af den utroligt klamme trold, som ikke ligner noget, man skal spøge med.

Vi har læst Muledrengen op for en 3.klasse, hvor børnene havde følgende kommentarer til værket:

Det er faktisk en meget fed historie. Minder den ikke lidt om Klods Hans med de der prøver, og at han tager af sted og finder en prinsesse?!”

“Nej, ham her skal jo redde sine brødre!”

Nåå ja, den er anderledes… Er det ikke også nyt, at et eventyr er en tegnserie? Det tror jeg, drenge synes er fedt! Det er også meget sjovt med blæksprutten i kælderen. Kan jeg låne den?” 

Ja for pokker! Lån den, køb den, læs den og se den! Den puster nyt liv i det gamle eventyr -og det er virkelig forfriskende!

Kh. Lisa og Maria Louise

Kunsten at overleve!

overlevernes by

Overlevernes by af Lise Bidstrup. Høst og Søn 2015. Fra 14 år. 

Det kan siges ganske kort, Overlevernes by er umulig at lægge fra sig, når første linje har lukket fortællingen op. Her ruller massive spændingensskyer ind over den mørke fremtidshimmel, imens romanen beskriver et ungdomsliv langt fra det, vi kender, men som desværre kan minde uhyggeligt meget om et, vi hører om ude fra verdens brandpunkter. Men selv i det mørkeste mørke kan mod og kærlighed måske alligevel udrette mirakler.

Læs videre