Læserne anbefaler

Weekenden står for døren, og vi har her samlet et lille udpluk af nogle af jer læseres yndlingsbøger denne sommer. I er kommet med så mange dejlige anbefalinger, at vi satser på at skrive flere “Læserne anbefaler”- indlæg løbende, så titusind tak for jeres input! Vi synes, det er skønt at inspirere hinanden – og vi er selv ret vilde med de bøger, som findes herunder:  Det er en herlig bog på syngende, rytmiske rim, en bog, der handler om død (formidlet meget, meget fint), en bog, der er ren nostalgi, men som i den grad stadig holder og en bog om en kæmpestor pære:). NYD fridagene og rigtig god læselyst.

Kh. Maria Louise og Lisa Læs videre

Og vinderen er…

bjørnen

Tusind, tusind tak for jeres dejlige deltagelse i vores sensommerkonkurrence, hvor vi udloddede et eksemplar af den skønne billedbog “Bjørnen, som ikke havde været der før”. Og tak, fordi I har delt jeres sommerbøger med os – vi tænker, at samle nogle af dem i senere indlæg til inspiration for endnu flere læsere:). Læs videre

Sommerferielæsning med Villads, Vitello og Virgil.

Inden Bøger til børn holder en sommerpause, har I her nogle tips til bøger, der er særdeles velegnede til at blive læst på altanen, i haven, i sommerhuset, ved stranden, i en park eller et helt sjette dejligt sommerferiested;) – og så er der lidt et tema med søde, sjove drenge, der begynder med V. God læselyst og hav den dejligste sommer – vi vender stærkt tilbage med en masse ny inspiration til august. Kærlige hilsner fra Maria Louise og Lisa

Villads fra Valby på sommerferie

Anne Sofie Hammer, Høst og Søn, fra ca. 4 år.

villads

Selvom Villads bor i Valby, er der mange af historierne i denne bog, der foregår alle mulige andre steder end i Valby. Det er, fordi det er en bog, der foregår i sommerferien. Og i sommerferien tager man jo tit væk hjemmefra for at holde ferie nogle andre steder. Læs videre

Læsernes yndlingsbøger og afsløring af konkurrencevinder

10.000 tak for jeres dejlige deltagelse i konkurrencen om at vinde “Da natten blev væk”. Den heldige vinder er Jakob – stort tillykke! Send din adresse til os på mail@bogertilborn.dk, så får vi sendt bogen afsted til dig!

Og så er vi vanvittigt glade for, at I har delt så mange af jeres yndlingsbørnebøger med os. Derfor har vi besluttet at vise et lille udpluk af de bøger, som I allerbedst kan li´! Hvis I synes, det er en god idé, kan det være, at vi løbende  – ved siden af vores egne anbefalinger – vil lave lignende indlæg, hvor vi samler nogle af jer læseres favoritværker. Hvad tænker I om det?

En tiger er løs

en tiger er løs

Vores yndlingsbog (min søn bliver snart 4 år) er En tiger er løs. Sproget er helt utroligt veloplagt, er super sjovt at læse op. Rimene er lige i skabet og tegningerne med masser af charme. /Jakob

Thorstein Thomsen. ABC forlag.

Læs videre

Da natten blev væk

da natten blev væk

Nogle weekender kalder bare på en god historie og smukke billeder -kender I den følelse?

Det behov kan heldigvis opfyldes med hjælp fra Ane Bjørn, der har skrevet og illustreret den dejlige billedbog Da natten blev væk, som I kan vinde her på bloggen i denne uge.

Værket åbnes med disse ord:

Nu skal du høre en sælsom fortælling, om dengang natten blev væk.

Det hele begynder og ender med Theodor.

Det er ham med den sorte paraply. Læs videre