To gode grin i september

Min uartige mund. Kim Fupz Aakeson og Eva Eriksson. ABC. Fra ca. 4 år.

Min uartige mund er en sød, dejlig og sjov lille fortælling, om den dag en rigtig sød, uskyldig prinsessemund bliver til en RIGTIG uartig mund. Og med Kim Fupzs skønne humor kommer denne rigtig uartige mund bl.a. til at kalde mor og far og den rare nabo og kioskmanden for nogle gamle hønisser og  en gammel skovl og en åndsbollet kioskbasker. Men munden kommer også til at sige, at den gerne vil kysse klassekammeraten Martin Winberg, så lidt uartighed er jo ikke så skidt, at det ikke er godt for noget;).

 

Det tossede tårn. Otto Dickmeiss og Peter Mouritzen. ALFA. Fra ca. 4 år.

“Måske har du hørt om Det skæve tårn i Pisa? Det står stadig. Men gang fandtes et tårn, der var det højeste i verden. Tårnet hed Babelstårnet. Det tårn findes ikke mere. Kun historien er tilbage. Den er skør. Hør!”. Sådan indleder Peter Mouritzen billedbogen Det tossede Tårn, som er en genfortælling af den bibelske fortælling om Babelstårnet, og om hvordan vi mennesker kom til at tale forskellige sprog. En dag får indbyggerne i byen Babel den idé, at de vil bygge et tårn, der når helt op til gud. Byggeriet skrider planmæssigt frem, da man på tidspunkt taler samme sprog, og tårnet bliver tårnhøjt. Til sin store rædsel opdager Gud en dag, hvad menneskene har gang i, og han sender spionengle ned for at undersøge sagen nærmere. Da disse kommer tilbage, får Gud et CHOK: “Hans tunge slog kludder, han begyndte at tale sludder. Gud fader i tårnet, sludrede han. Nå nej, hvor herre i himlen, jeg mener… Og det er jo mig! Vil de virkelig bygge et tossetårn, helt op til stakkels mig?”. Gud går nu i  aktion og sender sine balladeengle ned på jorden for at skabe forvirring. Og forvirring bliver der! For pludselig kan folk ikke forstå hinandens sprog, og byggeriet går mildest talt ad helvede til. Inden da bliver vi som læsere vidner til nogle fantastiske illustrationer og dialoger mellem indbyggerne, der ikke længere formår at kommunikere med hinanden. Der er god træning til lattermusklerne i Det tossede tårn, og de børn (og voksne;), vi har læst bogen for, har haft en hylende morsom og decideret guddommelig oplevelse;).

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *