Fredag lørdag søndag

fredag lørdag søndag

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredag lørdag søndag af Christine Lind Ditlevsen. Høst og Søn 2015. Fra 15 år.

Treomånen daler brusende mod bunden i Kats glas fredag, lørdag og søndag. Der skal lappes på tømmermændene, mens der reflekteres over selvleden, venskabets pris og de flygtige fyre, der glider igennem systemet på en tilfældig weekende, som viser sig at få en enorm betydning.

Katrine er flyttet hjemmefra efter sit efterskoleophold og har ikke talt med sin far i to år. Efter sin mors død og pædagogens -alias farens nye kæreste er flyttet ind, er det der engang var hjem ikke hjem længere. Kat bor nu sammen med bedsteveninden fra efterskolen Nynne, og de to deler det meste. Men kan man byde sig selv og sit venskab at knalde med Tobias, når Nynne nu åbenbart er forelsket i ham, eller er der også grænser for bedsteveninders ret til at beslaglægge fyre, som bare ikke er så forelskede i dem alligevel? Lørdagmorgen er luften i lejligheden tung af dårlige stemning, og Kat flygter fra konflikten og ud i Københavns gader, første med Tobias og senere med sin bror, der netop er hjemvendt fra Somalias pirathelvede. Weekend rimer på karaoke og en strøm af sjusser.

Fredag lørdag søndag er Christine Lind Ditlevsens debut og er en tur gennem byen og tre døgn i Kats liv. Sproget lever og bliver stemningsbærende i værket, hvor Kat reflekterer over sig selv og sine relationer. Denne weekend er en flygtig tankestrøm gennem barndommen, morens sygdomsforløb og forholdet til faren. Der er noget hæsblæsende, rastløst og autentisk i tonen, som bliver et tidsbillede på en ungdom, der leder og finder sig selv. Fredag lørdag søndag er på en gang rå og poetisk, og bliver på en meget fin måde følsom i sin ærlighed. Her skrives som der tales direkte og uden filter.

Der udgives mange bøger, der ønsker at skildre ungdommen, men hvor forfatteren forlængst har forladt denne periode af sit liv. Fredag lørdag søndag kommer med en energi og kunstnerisk nerve, som vi tror, mange unge vil opleve som troværdig og befriende upoleret. Stor respekt for den entre!

Kh. Lisa og Maria Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *