Giv en hånd til lillefingeren

lillefinger

Lillefinger af Jesper Wung-Sung og Otto Dickmeiss. Høst og Søn 2017. Fra 6 år.

Er I til humoristiske og eftertænksomme mesterværker, der har noget på hjerte, er Lillefingeren et must!

Finn og Arne er brødre og meget forskellige. Den ene har mistet sin lillefinger, den anden sit gåpåmod. Det skal dog vise sig, at de ved fælles hjælp kan overvinde det uovervindelige. Hvordan mission forløses er en eventyrlige rejse gennem land og by, hvor drengene både skal møde hårdkogte rockere, små mennesker fra skattevæsnet, kaglende duer, en pølsemand, der er nede med sit pølseslang og en uhyggelig dreng, som er fanget og forbandet af sin egen grådighed.

Forfatter Jesper Wung-Sungs finurlige fortælling udvides på allerbedste vis af Otto Dickmeiss’ enestående illustrationer. Begge herrer er kendt for deres ekspertise i henholdsvis sproglige finesser og æstetisk symbolik, der vækker læserens nysgerrighed. I teksten og på billederne får vi et kort gensyn med gamle og velkendte fortællinger fra børnelitteraturen og Biblen. Det bliver både en hyldest til andre store værker og en hjælp til at forstå, hvad Lillefingeren egentlig drejer sig om.

Lillefingeren vil sin læser og giver børnene en oplevelse af, at problemer kan overvindes, hvis man tør række hånden ud. Hjælpen kan komme fra uventet kant, og løsninger på problemer være helt anderledes, end man troede.

Det er kendetegnet for god og nutidig børnelitteratur, at forfatter og illustrator også har en hilsen til den voksne (højt)læser. Dettte gør sig også gældende i Wung-Sung og Dickmeiss´fortælling, hvilket gør læsningen ekstra meningsfuld og morsom for både børn og voksne – fælles, gode læseoplevelser kan man ikke få for mange af!

Vi giver hermed Lillefingeren en højtklaskende high five og en varm anbefaling!

Kh. Maria Louise og Lisa

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *