Læsernes yndlingsbøger og afsløring af konkurrencevinder

10.000 tak for jeres dejlige deltagelse i konkurrencen om at vinde “Da natten blev væk”. Den heldige vinder er Jakob – stort tillykke! Send din adresse til os på mail@bogertilborn.dk, så får vi sendt bogen afsted til dig!

Og så er vi vanvittigt glade for, at I har delt så mange af jeres yndlingsbørnebøger med os. Derfor har vi besluttet at vise et lille udpluk af de bøger, som I allerbedst kan li´! Hvis I synes, det er en god idé, kan det være, at vi løbende  – ved siden af vores egne anbefalinger – vil lave lignende indlæg, hvor vi samler nogle af jer læseres favoritværker. Hvad tænker I om det?

En tiger er løs

en tiger er løs

Vores yndlingsbog (min søn bliver snart 4 år) er En tiger er løs. Sproget er helt utroligt veloplagt, er super sjovt at læse op. Rimene er lige i skabet og tegningerne med masser af charme. /Jakob

Thorstein Thomsen. ABC forlag.

Brødrene Løvehjerte

løvehjerte

Min yndlingsbørnebog er Brødrene Løvehjerte /Eva.

Astrid Lindgren. Gyldendal.

 

Mor

mor

Jeg forelskede mig i bogen første gang jeg læste den. Den er fin, sjov, kantet, klog og fuld af dejlige ordspil. /Kristina

Kim Fupz Aakesons “Mor” er og bliver fantastisk i mine øjne. /Charlotte

“Mor” af Fupz er fantastisk. /Christina

Kim Fupz Aakeson og Mette-Kirstine Bak. Gyldendal

 

Flunkerne

flunkerne

Mine tre drenge elsker Flunkerbøger, som er ultimative billedbøger. De er kigget igennem et utal af gange og alle detaljer er nærstuderet. Det er jo ikke historier men det giver dem noget andet som tilskud til højtlæsningen. /Camilla

Cera – Ramis. Carlsen.

 

Gi den gas, Ine 

ine

Her er vi glade for norske bøger. “Giv den gas, Ine” er en af favoritterne. /Tora

Tore Renberg og Øyvind Torsetter. Høst og Søn

 

Kender du Pippi Langstrømpe?

pippi

Jeg elskede den som barn og min datter elsker den mindst ligeså meget. Får lyst til at blive tingfinder hver gang! /Mieke

Astrid Lindgren og Ingrid Nyman. Carlsen

 

6 reaktioner på ”Læsernes yndlingsbøger og afsløring af konkurrencevinder

  1. Tusind tak! Den glæder vi os til at læse 🙂 og jeg synes, det kunne være godt med læsernes favoritter ind i mellem.

Skriv et svar til Bøger til Børn Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *