Rødhætte i nye klæder

Vi kender alle det gamle eventyr om Den Lille Rødhætte og Ulven. Det er som om, det altid har været der, og det er i den grad blevet en del af vores kulturarv.

Denne uges bud på tre højtlæsningsbøger er tre meget forskellige eksempler på, hvordan et velkendt eventyr kan tage sig ud på en helt anden måde.

pigen i rødt

Pigen i rødt

Vi befinder os på et magisk værelse en mørk aften, hvor regnen slår mod ruden. En legetøjslignende bedstemorfigur vil fortælle en flok børn og os en magisk historie. Den handler om Sofie, som bor i en pulserende storby sammen med sin mor. Byens evige summen af liv minder om en jungle. Her findes lysningerne med brede boulevarder og store lysreklamer, men der er også mørke, hvor husmurerne står tæt som brede stammer, og hvor tagene lukker himlen ude som trætoppe i en mørk skov.

Sofie skal besøge sin bedstemor, der bor i den anden ende af byen, og hun fylder kiks, honning og appelsiner i rygsækken og begiver sig afsted. Men undervejs afledes hun af tillokkende butiksvinduer, og lige pludselig er hun faret vild.

Junglen har flere udgange, der fører hver sin vej.

Der er mere, man bør vide om skoven: Øde stier er aldrig rigtig øde. Der er altid lurende øjne, næser der snuser efter bytte. Der er mange sjakaler i skoven. Alene er de nogle krystere… 

… men i flok bliver de modige.

Sofie omringes af en bande i en mørk gyde, men hun reddes i sidste sekund af jægeren, der tilbyder hende et lift til bedstemors hus. Dog skal det vise sig, at denne jæger har skumle bagtanker.

Sandheden er, at der ikke er særlig stor forskel på ulve og sjakaler. De har det samme ondskabsfulde grin. Det er kun størrelsen, der skiller dem fra hinanden.

Det er næsten blevet morgen, da telefonen ringer hos en mor.

I dag vil skyerne ikke lade solen skinne.

Denne unikke billedbog slutter heldigvis ikke her, og børnene på værelset og vi, som lytter med, mindes om, at historier jo er magiske – vi kan trylle med slutninger. Hvem siger, at det ikke kan ende godt.

Pigen i rødt er virkelig en spændende og moderne genfortælling af det klassiske eventyr, hvor barnet vil genkende Rødhætte, dog nu i helt nye klæder. Den voksne læser vil kunne fornemme antydning af begær i Sofies smil til jægeren, og Rødhætte fremstilles dermed også som en ung pige, der drages af den stærke og farlige mand. Pigen i rødt bliver dog på intet tidspunkt vulgær. Billedsiden virker stærk med sine mylderende illustrationer af storbyens vildnis, dystre afkroge og streetart på hvert gadehjørne. Pigen i rødt bliver dermed et forfriskende bud på, hvordan der kan pustes nyt liv i gamle tekster.

Rigtig god tur ind i storbyjunglens tætte larm.

Pigen i rødt af Roberto Innocenti og Arron Frisch. Høst og Søn

 den lille rødspætte

Den lille Rødspætte og ulken

En dag da Den Lille Rødspætte svømmer rundt og har det som en fisk i vandet, beder hans mor ham om at svømme over til Onkel Kulmule med en havtaske fuld af dafnier og et fiksenet med sodavand. Hr. Kulmule ligger søsyg i sin vandseng og har hverken fået vådt eller tørt. Den Lille Rødspætte får formaninger om at følge den lige vandvej og passe på den stygge ulk. Men som vi jo ved fra det klassiske eventyr, ligger faren og lurer på vejen, og Den Lille Rødspætte møder da også ulken. Da Den Lille Rødspætte ikke aner, hvordan en ulk ser ud, hilser den pænt på ulken og fortæller, hvor den er på vej hen.

Ulkens tænder løb i vand -men det kunne man ikke se dernede i havet.[…] ”Jeg tror, at din Onkel Kulmule ville blive glad for noget smukt at se på, mens han er syg. Jeg synes, du skal plukke nogle flotte sø-anemoner til ham fra koralskoven.”

Den Lille Rødspætte plukker anemoner til sin onkel, mens ulken på trods af vandlåsen slipper ind i Kulmules hus og sluger ham i en slubrende mundfuld. Der venter derfor en onkel med usædvanligt store øjne og finner, da Den Lille Rødspætte langt om længe når frem til onkel Kulmules hus.

Hvad der videre sker for Den Lille Rødspætte, vil vi overlade til den videre læsning af dette fine og sjove værk, hvor det ene ordspil efter det andet er med til at give den velkendte historie et ekstra tvist. Vores erfaring er, at børnene er helt med fra starten og ivrigt gætter på, hvad der kommer til at ske for vores ven Rødspætten. Det giver læseoplevelsen en særlig energi, at barn og voksen på forhånd kender kernehistorien, og derfor har et fælles udgangspunkt og forventning til den historie, der lukkes op her.

Illustrationerne har fuld gas på de blå-grønne nuancer og har en hyggelig og børnevenlig streg, der helt sikkert vil inspirere til, at der kommer gang i vandmalingen efterfølgende.

Den Lille Rødspætte og ulken af Pia Brummerstedt og Sara Legind-Hansen. Forlaget Pisa

den lilla møghætte

Den Lilla Møghætte og pulven

Her er et værk, der i nogle hjem og blandt flere voksne børn har opnået klassikerstatus. Den Lilla Møghætte er fra 1987, hvor den udkom som tegnserie, efterfølgende er den også blevet trykt som billedbog. Her genfortælles eventyret med stor humor og en god portion morbid krydderi.

Den Lilla Møghætte traver gennem Skyggeskoven med en trækvogn fuld af blodpølse til sin gamle oldemor, mens hun skråler:

Pølse til min oldemor i hytten, hvor den gamle bor.

Hendes tud er grim og stor, hendes vorter gror og gror.

I en bøllebusk i Skyggeskoven ligger den stygge pulv og venter, og da den hører Den Lilla Møghættes skønsang drøner den af sted til oldemors hus og æder hende. Men, men, men hvis den stakkels pulv dog bare vidste, hvem den have med at gøre, havde den nok betænkt sig, og da Den Lilla Møghætte når sit bestemmelsessted, driver hun simpelthen pulven til vanvid med alle sine spørgsmål.

”Men hvorfor har du dog sådan en lang hale, oldemor? Spurgte Den Lilla Møghætte.

”Fordi det ville se åndsvagt ud med en påhængsmotor!” knurrede pulven.

Pulven skal besvare alt fra, hvorfor dens øjne er blevet så store til, hvad meningen med livet egentlig er.

Den dødirriterede pulv bliver ikke Den Lilla Møghættes endeligt, det gør derimod skovhuggeren, der havde knald i frikadellen.

Man skal ikke være en sart sjæl for at læse med her, så dette værk henvender sig i særlig grad til en højtlæsningssituation for det store indskolingsbarn eller et barn, der kan læse værket selv. Er man med på, at der her venter en vis mængde grovkornet humor, er der dømt vilde grin over denne skønne og fuldstændig rablende genfortælling. Værket tåler også genlæsning, det bliver det bestemt ikke ringere af.

Den Lilla Møghætte og pulven af Rune T. Kidde og Frank Brahe. Forlaget Alvilda

Rigtig god læselyst i sommersolen.

Kh. Lisa og Maria Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *