Rødhætte i nye klæder

Vi kender alle det gamle eventyr om Den Lille Rødhætte og Ulven. Det er som om, det altid har været der, og det er i den grad blevet en del af vores kulturarv.

Denne uges bud på tre højtlæsningsbøger er tre meget forskellige eksempler på, hvordan et velkendt eventyr kan tage sig ud på en helt anden måde.

pigen i rødt

Pigen i rødt

Vi befinder os på et magisk værelse en mørk aften, hvor regnen slår mod ruden. En legetøjslignende bedstemorfigur vil fortælle en flok børn og os en magisk historie. Den handler om Sofie, som bor i en pulserende storby sammen med sin mor. Byens evige summen af liv minder om en jungle. Her findes lysningerne med brede boulevarder og store lysreklamer, men der er også mørke, hvor husmurerne står tæt som brede stammer, og hvor tagene lukker himlen ude som trætoppe i en mørk skov. Læs videre