Bogen helt uden billeder – nu med konkurrence

Bogen helt uden billeder. B.J. Novak. Forlaget God og ond, Aben maler.

Vi har skrevet om “Bogen helt uden billeder” tidligere, og nu har du mulighed for at vinde et eksemplar. Se hvordan længere nede i indlægget:).

“Selvom der er lang tid til jul, så ønsker jeg mig den”

“Den er sjov, fordi det er sjovt, at voksne siger fjollede lyde”.

Sådan udtaler børn fra 1. klasse sig om den rablende vanvittige og eksperimenterende børnebog, der er skrevet af B .J. Novak – også kendt fra TV-serien The Office.  Med dette værk får børnene trænet lattermusklerne, når den voksne højtlæser kastes ud i en ordstrøm af underlige lyde og sætninger som “BLYYRF”, “BØF BØF NUMSE” og “AiiYY!”, som absolut ikke giver mening, men netop af samme grund er dejligt befriende. Læs videre

Sommerferielæsning med Villads, Vitello og Virgil.

Inden Bøger til børn holder en sommerpause, har I her nogle tips til bøger, der er særdeles velegnede til at blive læst på altanen, i haven, i sommerhuset, ved stranden, i en park eller et helt sjette dejligt sommerferiested;) – og så er der lidt et tema med søde, sjove drenge, der begynder med V. God læselyst og hav den dejligste sommer – vi vender stærkt tilbage med en masse ny inspiration til august. Kærlige hilsner fra Maria Louise og Lisa

Villads fra Valby på sommerferie

Anne Sofie Hammer, Høst og Søn, fra ca. 4 år.

villads

Selvom Villads bor i Valby, er der mange af historierne i denne bog, der foregår alle mulige andre steder end i Valby. Det er, fordi det er en bog, der foregår i sommerferien. Og i sommerferien tager man jo tit væk hjemmefra for at holde ferie nogle andre steder. Læs videre

Da natten blev væk

da natten blev væk

Nogle weekender kalder bare på en god historie og smukke billeder -kender I den følelse?

Det behov kan heldigvis opfyldes med hjælp fra Ane Bjørn, der har skrevet og illustreret den dejlige billedbog Da natten blev væk, som I kan vinde her på bloggen i denne uge.

Værket åbnes med disse ord:

Nu skal du høre en sælsom fortælling, om dengang natten blev væk.

Det hele begynder og ender med Theodor.

Det er ham med den sorte paraply. Læs videre

En dejlig sommerfortælling fra Skagerrak

untitled

Er du og dit barn til underfundige og sælsomme sommerfortællinger, hvor man kan høre bølgernes brusen fra Skagerrak, dufte duften fra sommerens roser og mærke den danske sommer helt ind til benet, er der her en anbefaling til sommerens højtlæsning.

Magnolia af Skagerrak er en fortælling om en lille pige, der tilbringer midsommeren hos sine bedsteforældre i deres sommerhus ved Skagerrak, mens hendes forældre er på vandretur i Norge for at få mor i bedre humør. Magnolia fornemmer godt, at der er noget galt, også selvom det ikke er noget, de voksne rigtig sætter ord på overfor børnene. I sommerhuset er der dog alt, hvad der hører sig til en dejlig ferie ved havet. En lun og drillesyg morfar, en dominerende men kærlig storebror, to kusiner og en bestemt men hyggelig mormor. Læs videre

Tre højtlæsningsperler til den eftertænksomme weekend.

ordfabrik

Kirsebær…, støv… og stol… –smag lige på disse ord!

For os i denne verden er det bare ord men for Philip, der bor i landet med den store ordfabrik, er det dyrebare ædelsten, som han skal passe på og gemme til en helt særlig lejlighed  –nemlig til nabopigen Celines fødselsdag. For Philip er forelsket i søde Celine og vil gerne kunne sige noget smukt til hende.

Men i landet med den store ordfabrik er det dyrt at tale. Her er ord, noget man køber og sluger, før de kan siges. De rige shopper ord i landets lækre ordbutikker, mens de fattige leder efter ord i skraldespandene eller kan være heldige at fange et flygtigt ord, der svæver i vinden, og det er det, Philip har gjort. Læs videre

Pirater i havsnød – fødselsdagskonkurrence

pirater i havsnød

 10 pirater må ta´ deres tørn, men livet på havet er ikke for børn. Og det tør siges. På bedste “10 små cyklister”- vis udsættes piraterne i havsnød én efter én for alskens grusomheder, der fører til den visse død. Og det er ikke småting de udsættes for: Piraterne bliver ædt af kødædende planter, spist af glubske hajer og utæmmede krokodiller, falder i havnen og skudt af med kanoner. Læs videre

På Kristi Himmelfartsferie med magiske dyr – højtlæsningstips

 

Abracazebra

Åbn Kristi Himmelfartsferiens højtlæsning med rim og magi! I Abracazebra møder vi en helt særlig zebra med emninente evner indenfor entertainment og trylleri. Abracazebra er ny i byen og tryllebinder aften efter aften alle beboere med sit magiske show. Dog er byens mistroiske og misundelige Gedebuk ikke begejstret, da han før Abracazebra var byens midtpunkt. Derfor påbegynder han en hetz mod zebraen  med spørgsmålet:

“Der er altså noget, jeg ikke begriber.

Hvordan kan I stole på én, der har striber?” Læs videre

Tre højtlæsningshit med trolde, gedebukke og kameler

Det er bededagsferie, og varme hveder og højtlæsning rimer på hygge. Her er tre gode højtlæsningsforslag:

Trolderim

 trodlerim

Træd hen til min hule, hvis du altså tør,

Her finder du hulens forheksede dør.

Bag dén er der uhyrer, kæmper og dværge,

Og hekse og trolde fra skove og bjerge.

I dette smukke værk illustreret af Flemming B. Jeppesen er der trolderim for alle pengene. Man fortrylles, man ler og man skræmmes i troldenes univers. Læs videre