Årets gave!

Vitello redder verden af Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen, Gyldendal 2017

Vitello havde aldrig rigtig tænkt over det, men folk lavede stort set ikke andet end at købe ting nede i centret.

”De er da helt sindsyge”, sagde Vitello om folk. De slæbte indkøbsposer med varer ud på parkeringspladsen. “Kom vi stopper dem!”

I Vitello redder verden beslutter Vitello, at der må gøres noget ved al den nød og elendighed, der findes. Mor siger, at verden er ved at gå under, og det går ikke, for Vitello skal jo være millionær og have en sportsvogn, når han bliver stor. Derfor beordrer han sine venner møgungen William og tvillingerne Max og Hasse, at de må med ham ud og gøre noget ved situationen.

Læs videre

Sommerferielæsning med Villads, Vitello og Virgil.

Inden Bøger til børn holder en sommerpause, har I her nogle tips til bøger, der er særdeles velegnede til at blive læst på altanen, i haven, i sommerhuset, ved stranden, i en park eller et helt sjette dejligt sommerferiested;) – og så er der lidt et tema med søde, sjove drenge, der begynder med V. God læselyst og hav den dejligste sommer – vi vender stærkt tilbage med en masse ny inspiration til august. Kærlige hilsner fra Maria Louise og Lisa

Villads fra Valby på sommerferie

Anne Sofie Hammer, Høst og Søn, fra ca. 4 år.

villads

Selvom Villads bor i Valby, er der mange af historierne i denne bog, der foregår alle mulige andre steder end i Valby. Det er, fordi det er en bog, der foregår i sommerferien. Og i sommerferien tager man jo tit væk hjemmefra for at holde ferie nogle andre steder. Læs videre