Filosofi skal ud til børnene

Det er så dejligt at gruble og filosofere over verden og over ting, som kan være svære og uhåndgribelige at forstå. Og børn er jo som bekendt MESTRE i at undre sig. I at stille spørgsmål, også ofte til de ting, som kan være svære at finde svar på. Heldigvis findes der efterhånden en række skønne bøger til børn, der kan åbne op for de store og lidt indviklede filosofiske samtaler – og vi har samlet nogle af dem her.

Læs videre

Tre højtlæsningsperler til den eftertænksomme weekend.

ordfabrik

Kirsebær…, støv… og stol… –smag lige på disse ord!

For os i denne verden er det bare ord men for Philip, der bor i landet med den store ordfabrik, er det dyrebare ædelsten, som han skal passe på og gemme til en helt særlig lejlighed  –nemlig til nabopigen Celines fødselsdag. For Philip er forelsket i søde Celine og vil gerne kunne sige noget smukt til hende.

Men i landet med den store ordfabrik er det dyrt at tale. Her er ord, noget man køber og sluger, før de kan siges. De rige shopper ord i landets lækre ordbutikker, mens de fattige leder efter ord i skraldespandene eller kan være heldige at fange et flygtigt ord, der svæver i vinden, og det er det, Philip har gjort. Læs videre