Tjulla hop og hurra for Pippi

pippilangstrumpf1

I dag fylder en sand heltinde  70 år!

Vi er mange, der har grinet og storhygget os med Pippi Viktualia Rullegardinia Krusemynte Efraimsdatter Langstrømpe. Hun har været og er stadig et forbillede for børn som voksne, og et af hendes mottoer Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert, er den dag i dag stadig et meningsfuldt og skønt livssyn.

Pippi har banet vejen for meget af den litteratur, som vi i dag tager for givet.  Det antiautoritære og fandenivoldske pigebarn slog benene væk under datidens pigeidealer og på trods af, at hun vældig hurtigt blev en kæmpe succes,   advarede flere imod, at forældre læste Pippi højt for deres børn, da de mente, at det var direkte skadeligt for børnene at høre om sådan en anarkistisk rebel.

Heldigvis var Pippi stærkest og overvandt stormvejret, hvilket vi alle kan feste over i dag!

Vi er vilde med verdens stærkeste pige, så vi vender frygteligt tilbage med mere Pippi-inspiration i et senere oplæg. I mellem tiden vil vi gerne anbefale de voksne at læse Jens Andersens gribende Astrid Lindgren- biografi Denne dag, et liv, som fuldt fortjent blev vinder af Politikens Litteraturpris i år.

Kh. Lisa og Maria Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *